Jeg er speciallæge i øjensygdomme og har 15 års erfaring i øjenlågskirurgi. Hos mig er sikkerheden og det bedst tænkelige kosmetiske resultat i højsædet. Det er vigtigt for mig, at du som min patient føler dig tryg – du skal vide, at du er i de bedste hænder. Derfor gør jeg meget ud af at tale forløbet og dine forventninger igennem, inden du beslutter dig.
Jeg anvender skånsomme kirurgiske teknikker og udstyr, som danner mindst muligt arvæv, og jeg fokuserer på, at du heler hurtigt og uden gener så du fuldt ud kan nyde det gode resultat.
Jeg har en ph.d. i øjensygdomme fra bl.a. Odense Universitetshospital, Frederiksberg Hospitals Øjenafdeling, Rigshospitalets Øjenklinik og Glostrup Hospitals Øjenafdeling. I 2013 bestod jeg den europæiske eksamen i øjensygdomme, FEBO, og blev dermed Fellow of the European Board of Ophthalmology.
Ved siden af interessen for øjenlågskirurgi har jeg min øjenlægepraksis, hvor jeg hjælper patienter under den offentlige sygesikring. Jeg deltager løbende i efteruddannelseskurser, og erfaringsudveksler og sparrer med gode og dygtige kolleger.